Vi står nu overfor indførelse af en ny salmebog. Vi må håbe, at menighederne
i Grejs og Sindbjerg sogne må blive glade for den nye salmebog, som er
undervejs. Det har jo ikke altid vakt glæde, når der kom en ny salmebog.
Det kan være aktuelt at skrive lidt om, hvordan det gik til i 1842 og årene
derefter.
I 1798 udkom den "Evangelisk-kristelige Psalmebog". Den skulle afløse den
hundred år gamle "Kingo salmebog". Den "Evangelisk-kristelige salmebog" var
stærkt moderniseret i forhold til "Kingo salmebog". Sproget var blevet gjort
moderne, og mange salmer var blevet afkortede, så de hurtigere kunne synges.
Men netop det med at afkorte salmerne og modernisere sproget bevirkede efter
mange folks mening, at salmernes indhold og mening gik tabt, så salmerne
derved blev værdiløse.
Disse "værdiløse" salmer vakte protest i flere sogne.
Efter mange folks mening kunne denne salmebog ikke være hverken evangelisk
eller kristelig, når salmernes indhold og mening var ødelagt.
I Sindbjerg sogn udmøntede protesten sig i, at folk medbragte Kingo
salmebogen, når de gik til gudstjeneste og når kirkesangeren sang en salme
efter "Evangelisk-kristelig" sad folk i kirken og smånynnede efter "Kingo".
I "Evangelisk-kristelig" var der indført det nye, at salmerne havde fået
numre sådan, at man i kirken kunne skrive på en tavle, hvilke numre, der
skulle synges. I "Kingo" havde salmerne ikke numre, men der stod skrevet ved
hver salme på hvilken søndag, den skulle synges. Så vidste folk før de gik
hjemmefra, hvilke salmer, der skulle synges den søndag. Når "Kingo"
tilhængerne så salmenummertavlen i kirken, prikkede de hinanden i siden og
sagde hånligt: "Kan du se, der er "beterne" skrevet op".
Utilfredsheden med "Evangelisk-Kristelig salmebog" blev efterhånden
stærkere. I 1842 kom der underskriftindsamlinger igang, hvor man bad
sogneforstanderskabet om at få "Kingo" genindført i kirken. Der blev nu
arrangeret en folkeafstemning i sognet om, hvilken salmebog, man skulle
bruge i kirken, og her stemte et meget stort flertal for genindførelse af
"Kingo". Man ansøgte så de kirkelige myndigheder om tilladelse til at
genindføre Kingos salmebog i kirken, men den 30. november 1842 fik man
afslag på ansøgningen. To år senere sendte man påny en ansøgning, men den 7.
august 1844 modtog man også afslag på den.
Kingo salmebogens tilhængere var efterhånden godt sure. En dag i foråret
1845 enedes man om at tage sagen i egen hånd. Man aftalte at møde talstærkt
op i kirken den følgende søndag og synge efter Kingos salmebog enten man
måtte eller ej. Rygtet om dette havde imidlertid bredt sig, så de folk i
sognet, der var tilhængere af "Evangelisk-kristelig" mødte også talstærkt
op, så kirken var tæt pakket med mennesker denne dag.
Kirkesangeren i Sindbjerg, (lærer Baggesgaard) havde også hørt rygtet, så
han havde hidkaldt forstærkning, nemlig kirkesangeren fra Grejs (lærer
Lebech), der havde en meget kraftig stemme.
Så snart indgangsbønnen var slut, gik det løs. De to kirkesangere og
tilhængerne af "Evangelisk-kristelig" sang alt, hvad de kunne efter denne
salmebog og tilhængerne af "Kingo" sang af deres lungers fulde kraft efter
Kingos salmebog. Da Kingos tilhængere var i flertal kunne de overdøve de
evangelisk-kristelige, så disse blev snart så ærgerlige, at de rejste sig
og forlod kirken. Nu var der ikke andet at gøre, end at synge efter Kingos
salmebog.
Der blev herefter igen indsendt en ansøgning, og denne gang fik ansøgningen
støtte fra præsten, og nu lykkedes det endelig at opnå tilladelse til
genindførelse af Kingos salmebog i Sindbjerg kirke.
I Grejs sogn havde Kingo salmebogen også mange tilhængere. Da disse hørte,
hvordan det var gået i Sindbjerg, besluttede man sig til også her at gøre et
forsøg på at synge Kingo salmebogen tilbage i kirken. I juli måned i 1845
måtte præsten melde til de kirkelige myndigheder at de sidste to søndage
havde kirken runget af kingo-salmer, så det var umuligt at synge efter den
autoriserede salmebog. Såvel i Grejs som i Sindbjerg var dette jo en slags
oprør, idet den Evangelisk-kristelige salmebog var autoriseret af selve
kongemagten.
I Grejs sogn førte det til at der blev anlagt retssag mod kingo-sangerne og
11 af dem blev dømt skyldige. Men medens retssagen stod på var der blevet
indsamlet underskrifter i sognet til støtte for Kingo-salmebogen. Man
indsendte nu en ansøgning om tilladelse til at indføre Kingo salmebogen i
kirken. Kancelliet (ministeriet) beordrede nu præsten til at gå fra hus til
hus og fra gård til gård for at spørge folk, hvilken salmebog, de
ønskede.
Præstens rundspørge viste et svagt flertal for Kingo. Man indsendte igen en
ansøgning. Præsten tilføjede at Kingo tilhængerne "var blandt de flittigste
kirkegjængere i sognet". Denne gang fik ansøgningen støtte fra både præst,
provst og biskop. Men i kancelliet var man åbenbart indstillet på, at nu
måtte det være slut med den slags oprør, så ansøgningen blev afslået. I
foråret 1846 blev der igen indsendt en ansøgning fra Grejs sogn, men også
denne blev af slået. Herefter opgav Kingo-tilhængerne i Grejs kampen.
I Sindbjerg sogn måtte man imidlertid igennem endnu en salmebogskamp.
Sognenes gamle præst, pastor Olsen døde i 1856 (han forblev i embedet indtil
han var fyldt 90). En ny præst, påstor Winstrup overtog embedet.
En ny salmebog var i 1855 blevet autoriseret til afløsning af den
Evangelisk-kristelige. Den nye havde det fine navn: Psalmebog til kirke- og
huus-andagt. Den blev dog mest benævnt som "Roskilde konvents salmebog".
Den havde mange salmer med, som var skrevne af datidens store salmedigter,
N. F. S. Gruntvig.
Pastor Winstrup ønskede denne salmebog indført i Sindbjerg kirke, og det
blev bekendtgjort på hvilken søndag, det skulle ske. Men Kingo-tilhængerne i
sognet var oppe på dupperne. De mødte igen frem, og sang ufortrødent
salmerne efter Kingo-salmebogen. Pastor Winstrup var dog så stædig, at han
ikke uden videre gav op. - Næste søndag forsøgte han igen at få salmerne
sunget efter den nye salmebog. Men kingo-sangerne var parate, så heller ikke
dennegang lykkedes det. Heller ikke tredje søndag lykkedes det at få
salmerne sunget efter den nye salmebog. - Så opgav præsten omsider, og
menigheden i Sindbjerg kunne fortsætte med Kingos salmebog endnu i nogle år.
"Den danske salmebog", som vi nu benytter ved gudstjenesterne i vore kirker,
har vi været godt tjent med lige siden den kom i 1953. Der er dog grunde
til, at den nu snart skal have en afløser. Vi håber, at den kommision, der
har fået opgaven med at lave den nye salmebog, vil tage sig god tid og
arbejde omhyggeligt med at sammensætte en ny salmebog til os.
Kilder: Vejle Amts Årbog 1908
og Dansk præste- og sognehistorie.
|
|
Februar 1998
|
Anders P. Nørgaard.
|
