Åndeligt røre i Vindelev-Sindbjerg 1800-1850
- Per Rytter prædiker i Ølholm og Uldum i 1800-1810.
- Danmarks første "Missionshus" i Taarbæk i 1821. Samme år startes
"D.M.S".
- 1826: Grundtvig har skrevet en salme "Den signede dag" som skal synges
ved 1000års jubilæet for Ansgars mission, pinsedag 1826. - Salmen blev
omgående forbudt.
- 1834-1835: Pastor Mau er en tid kandidat hos sognepræsten i
Grejs-Sindbjerg. Pastor Mau var i modsætning til sognepræsten en ivrig
vækkelsesprædikant.
- I 1835 dannedes i Grejs-Sindbjerg sogne en "Missionsforening for almue
folk". Denne forening havde også medlemmer i Langskov, Ø. Snede,
Vindelev og Hvejsel sogne.
I Holtum boede på den tid en ung men vakt og driftig gårdmand, Jens
Jørgensen. Han var fra sin barndom påvirket af Per Rytters prædikener. Denne
Jens Jørgensen blev senere i sit liv sogneforstander i Sindbjerg sogn og var
som sådan med til at starte salmebogskampen i Sindbjerg Kirke. Han blev
indvalgt i "Den grundlovgivende rigsforsamling" og senere igen i folketinget
og meget andet.
Jens Jørgensen blev ven med vækkelsesprædikanten Peder Larsen Skræppenborg
og foranstaltede, at der blev holdt "Gudelig forsamling" med denne som taler
i Jens Jørgensens hjem i Holtum.
- Møde hos Jens Jørgensen i Holtum den 5. februar 1836 med 80-100 deltagere.
- Jens Jørgensen blev politianmeldt og dømt til at betale 5 rigsdaler den
28. juni 1836.
- Jens Jørgensen går til modangreb på præsten men bliver dømt igen 25.
juli 1836.
- 5. juli 1837 møde hos Jens Jørgensen. Peder Larsen Skræppenborg
arresteres, sidder i arrest et par dage og idømmes herefter en bøde på
20 rigsdaler - Jens Jørgensen på 10 rigsdaler.
- 1836: Præsten i Kollerup noterer, at en flok "Christne bønder" fra
Vindelev har tilsluttet sig en missionsforening i Grejs-Sindbjerg.
- 1842 ansøges der om genindførelse af Kingos Salmebog i Sindbjerg sogn,
men man fik afslag.
- 1843 blev en landmand fra Vindelev anholdt af politiet for at have solgt
religiøse vækkelsesskrifter, som han havde fra Peder Larsen Skræppenborg.
- 1844 ny ansøgning, om "Kingo" fra Sindbjerg sogn, som blev afvist.
Jens Jørgensen og Peder Larsen Skræppenborg rejste en del omkring sammen
til steder, hvor de holdt gudelige forsamlinger. De var også i Vodder (i
nærheden af Ribe). Her knyttede de venskaber med vakte folk. De kom også til
at kende en ung opvakt fyr ved navn P. H. Scmidt. Denne mand kom på
lærerseminarium i Snedsted i Thy. Jens Jørgensen ansatte nu denne P. H.
Scmidt som privatlærer for sine egne børn.
- 1844 ansætter Jens Jørgensen lærer P. H. Scmidt som privat lærer for
sine egne børn.
- Foråret 1845: Salmebogskamp i Sindbjerg.
- 18. juni 1845 får Sindbjerg sogn tilladelse til at benytte "Kingo".
- Juli 1845: Salmebogskamp i Grejs to søndage. Med efterfølgende
retsforhør.
- Afslag december 1845 og igen i foråret 1846.
Lærer P. H. Scmidt havde købt en mindre landejendom i Vindelev, hvor han
nu boede sammen med sin familie.
Jens Jørgensen fandt ind i et samarbejde med Anders Hermansen der boede
på "Sandvadgaard" og en del andre Vindelev folk, og de startede en
privatskole i lærer Scmidts hjem i Vindelev.
Skolen i Vindelev adskilte sig fra de øvrige privatskoler, der oprettedes
bl.a. i Øster Snede sogn derved, at den var åben for alle og ikke kun
beregnet for de vaktes egne børn. Men undervisningen i skolerne i Vindelev
og Sindbjerglund var nok ikke forskellig fra undevisningen i de stærke
jyders skoler.
Samtidig blev der åbnet en privatskole i Sindbjerglund. Skolelokalet her
blev skaffet på den måde, at en landmand udhulede en bakke i sin mark, lagde
stråtag over og byggede bindingsværk foran - så havde man en skolestue.
Lærer Scmidt underviste så her ca. hver anden dag og hver anden dag i
Vindelev. Hvor længe man blev i jordhuleskolen vides ikke, men der blev
undervist i privatskolen i Sindbjerglund indtil 1902.
Da lærer Scmidt forlod embedet overtog en anden det. Dette var ikke
tilfældet i Vindelev. Da lærer Scmidt forlod embedet sluttede skolen med at
virke her. Men da Jens Jørgensen i 1847 solgte gården i Holtum og købte én i
Bøgballe, blev det ordnet sådan, at lærer Scmidt underviste tre dage om ugen
i Vindelev, to dage i Sindbjerglund og én dag i Bøgballe. Det var sikkert
Jens Jørgensens børn, der blev undervist i Bøgballe.
Mens Jens Jørgensen boede i Bøgballe - "De stærke jyders land", sluttede
han sig mere og mere til de "Grundtvigske" - Grundtvig holdt som bekendt
kølig afstand til de stærke jyder. Efter at have boet i Bøgballe i nogle år,
flyttede Jens Jørgensen til Aale, hvor han købte en gård. Efterkommere af
Jens Jørgensen bor stadig på egnen, og man har udgivet en bog om ham.
- 1847 åbnes privatskoler i Sindbjerglund med 10 børn, og Vindelev med 30
børn v. lærer P. H. Scmidt.
Børnene fra Sindbjerglund blev konfirmeret i Vindelev, fordi præsten her
var villig til at anvende "Pontoppidans lærebog" og Kingos Salmebog i
konfirmandundervisningen - det var præsten i Sindbjerg ikke.
Privatskolen fik altså det resultat, at børn fra Sindbjerg sogn i nogle
år blev konfirmerede i Vindelev. Da der i 1898 skulle bygges et missionshus
i Vindelev, sluttede eleverne fra privatskolen stærkt op omkring denne sag,
så da missionshuset i Vindelev stadig fungerer (år 2000), kan man sige, at
sporene fra privatskolen findes i Vindelev endnu!
Præsten i Kollerup skriver, at skolerne har tilslutning fra 16 familier i
Vindelev, 1 i Kollerup og 10 i Sindbjerg.
Præsten i Hvejsel noterer, at nogle børn fra Sandvad går i skole hos
"kandidat Scmidt" i Vindelev.
(Her antyder han sikkert til Anders Hermansens børn)
- 1849: Jens Jørgensen, Rasmus Sørensen, Anders Hermansen og Frederik 7.
får åbnet Uldum "bondeskole" (højskole).
- Ca. 1858: Salmebogskamp i Sindbjerg igen.
Modstanden mod den nye salmebog kom denne gang helt klart fra kredsen
omkring privatskolen i Sindbjerglund.
- 7. september 1853: "Den indre Mission" startes i Ordrup ved Ringsted. I
1861 bliver Vilhelm Beck ledende person og navnet ændrers til "Kirkelig
forening for den indre mission i Danmark".
Peder Larsen Skræppenborg havde ingen tiltro til "Indre Mission" - han
mente, at vækkelsesprædikanter burde være frivillige og ulønnede ligesom han
selv hele tiden havde været. - Han troede ikke på, at folk, der skulle have
løn for at forkynde evangeliet, kunne bruges i Guds rige.
På grund af lærer Scmidts fratræden sluttede privatskolen i Vindelev i
1864, men Privatskolen i Sindbjerglund videreførtes indtil 1902.
Man regner med, at det var privatskolens virke i Sindbjerglund, der førte
til, at der blev dannet en Luthersk Missionsforenings menighed der. Luthersk
Missionsforenings missionshus (som stadig fungerer År 2000) ligger faktisk
meget tæt på det sted, hvor jordhuleskolen i sin tid blev påbegyndt.
Jens Jørgensen levede fra 1806 til 1876. Havde først en gård i Holtum,
flyttede i 1847 til Bøgballe og senere til Aale.
Lærer P. H. Scmidt i Vindelev
Peter Hansen Scmidt blev født i Vodder den 11. januar 1816. Han blev elev på
Det kongelige Skolelærer-seminarium i Snedsted, hvis forstander, Brammer,
gav ham det vidnesbyrd, at han var en sand kristen, der sikkert kunne blive
til stor velsignelse for skolen. I hans seminarietid brugte han megen flid
på at fordybe sig i bibelen og gudelige skrifter. Han bestod lærereksamen i
1841 (Da var han 25 år).
Han blev i 1844 ansat hos Jens Jørgensen som privatlærer for dennes
børn. Han blev lærer i de to skoler i henholdsvis Sindbjerglund og
Vindelev i 1847. Han underviste i Vindelev i 3 dage om ugen, to dage i
Sindbjerglund, og én dag i Bøgballe. Samtidig med lærergerningen, drev han
landbrug, og holdt gudelige forsamlinger, hvor han selv oftest var taler.
Han kæmpede mod det, han anså for at være splittelse i hovedlinien og
grundtvigske vildfarelser.
I 1849 havde lærer Scmidt besøg af en anden læreuddannet person, også
uddannet i Snedsted, nemlig Kristen Kold. Scmidt anbefalede stærkt Kristen
Kold at gå i gang med at starte sin egen privatskole. Kristen Kold har
senere påstået, at han hentede inspiration til at begynde sin skolegerning i
Vindelev.
I 1864 - da var P. H. Scmidt 48 år - forlod han lærergerningen og
beflittede sig herefter kun med landbrug.
Hvad fik denne ildsjæl til at stoppe så tidligt? Vi kan kun gætte. - De to
venner, som fik ham sat i gang, P. Larsen Skræppenborg og Jens Jørgensen
hældede mere og mere til det grundtvigske, som Scmidt var stærkt imod. -
Måske løb han ind i for mange skuffelser.
Han døde i 1884.
Litteraturhenvisning:
"Peter Larsen Skræppenborg". En Bog, skrevet af den tidligere forstander for
Askov højskole, Ludvig Schrøder. Udgivet på Lohses forlag, Korskærsvej 25,
7000 Fredericia året 1991. Bogen er sprogligt bearbejdet af Kristen Gausdal.
Første gang udgivet under titlen: "Ole Peter Holm Larsen, en historisk
fortælling om det gudelige livsrøre hos det menige danske folk i dette
aarhundrede". Af Ludvig Schrøder, Forstander for Folkehøjskolen i Askov,
Odense 1875.
Kilder:
Knud Hove: "Bogen om Hvejsel sogn". "Dansk præste og sognehistorie".
Samtaler med gamle mennesker, hvis forældre og bedsteforældre har boet i
Vindelev. Lokalhistorisk samling fra Hvejsel sogn.
Ludvig Scrøders bog om Peder Larsen Skræppenborg.
Bogen "Rigsdagsmændene 1848 til 1918" af Victor Eberling.
En artikel i "Højskolebladet"om privatskolen i Vindelev.
Afskrift af et par breve (om børnenes skolegang) som lærer
Scmidt har skrevet til Anders Hermansen "Sandvadgaard".
En skriftlig beretning om, hvordan det gik til, da Anders Hermansen og Jens
Jørgensen vendte hjem fra deres arbejde i "Den grundlovgivende
rigsforsamling". Dette skrift vedrører egentlig ikke skolesagen, men viser
dog et billede af et par af de folk, der støttede skolesagen.
§ 67 i Danmarks Riges grundlov:
Borgerne har ret til at forene sig i samfund for
at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres
overbevisning. Dog at intet læres eller foretages, som
strider mod den offentlige orden.
§ 79 i Danmarks Riges Grundlov:
Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse
at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har
politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel
kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den
offentlige fred.
Links:
De stærke Jyder,
www.rmadsen.dk/dsj/
Kristen Kold,
www.fynhistorie.dk/skole/kold/kold5.htm
